Seniorrådet

Seniorrådet er lovpligtigt i henhold til §§ 30-33 i Lov om Retssikkerhed og Administration på det sociale område.
Seniorrådet i Glostrup Kommune består for tiden af seks medlemmer, valgt for en fireårig periode, som følger kommunalvalget. Rådet er upolitisk.

Seniorrådets formål er blandt andet:

• at rådgive kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål
• at formidle synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører de ældre
  Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at høre seniorrådet om alle spørgsmål, der vedrører seniorer
• at sikre, at dialogen og samarbejdet mellem de ældre og kommunalbestyrelsen fastholdes og udbygges.

Udvalg under Seniorrådet
Seniorrådet har oprettet forskellige udvalg, Økonomi-og Budgetudvalg, Omsorgsudvalg, Trafikudvalg og Redaktionsudvalg.

Valg til Seniorrådet
Alle personer, der har fast bopæl i kommunen, og som er fyldt 60 år på valgdagen, kan stemme til valget og vælges til Seniorrådet. Medlemmerne skal vælges ved direkte valg.
Næste valg er i marts 2013.

Bladet 'Egen'
Seniorrådet udgiver bladet 'Egen' tre gange årligt. 'Egen' er rådets talerør til kommunens seniorer og førtidspensionister.
Det indeholder artikler om rådets arbejde, aktuelle nyheder fra Glostrup Kommune samt indlæg fra læserne.

Alle er meget velkomne til at henvende sig til rådets medlemmer, som meget gerne vil råde og vejlede i almene sager. Seniorrådet kan ikke indgå i personsager.

I højre side kan du klikke ind på bladet 'Egen', medlemmerne og udvalg,  mødeplan, seniorrådets vision og mål 2012 samt vedtægter.

Opdateret 06. februar 2012
Top

Kontakt

Center for Kultur og Idræt
Rådhusparken 2
Tlf.: 4323 6100