Digitalt byggesagsarkiv
Du har mulighed for at søge i og se alle offentligt tilgængelige byggesager i vores byggesagsarkiv hjemmefra. Det kan du gøre via siden www.WebLager.dk, hvor du vælger den nederste knap "Offentlig Adgang".
Ejendomme og/eller konkrete byggesager som har, eller vurderes at have, et indhold som overskrider bestemmelserne i persondataloven er lukket og kan ikke ses. Tilsvarende er ejendomme, hvor der er virksomheder og/eller offentlige funktioner som er af væsentlig karakter for landets sikkerhed og økonomiske interesser (fx banker, forsikringsselskaber, ministerier, fængsler, mv.), lukket i henhold til offentlighedsloven og kan ikke ses.
som ejer af en ejendom, kan du komme ind og se alle dine byggesager, også visse af de lukkede, via borger.dk eller ois.dk. Her skal du logge på med Nem-ID.
Vær opmærksom på, at det digitale byggesagsarkiv kun indeholder sager til og med 2006. Hvis du vil have oplysninger om evt. senere sager, skal du kontakte Center for Borgerkontakt, Rådhusparken 2, 2600 Glostrup. Tlf. 4323 6100. Mail: glostrup.kommune@glostrup.dk
Hvis du ikke har mulighed for at komme på det digitale byggesagsarkiv, kan du møde op personligt i Center for Borgerkontakt, Rådhusparken 2, 2600 Glostrup.
Her kan du se eksisterende lovlige forhold og hvilke forhold, der tidligere har været behandlet på den enkelte ejendom.
Vær opmærksom på, at det digitale byggesagsarkiv kun indeholder sager til og med 2006. Hvis du vil have oplysninger om evt. senere sager, skal du kontakte en medarbejder i Center for Borgerkontakt.
Kopier fra det digitale byggesagsarkiv kan i begrænset omfang printes og udleveres straks uden beregning. Du kan også få dokumenterne med på en cd eller få dem lagt over på en medbragt usb-nøgle.
Opdateret 02. april 2012
Top