Gæld
Glostrup Kommune opkræver restancer for:
- børnebidrag og ægtefællebidrag
- tilbagebetalingspligtig kontanthjælp
- institutionsbetaling
- ejendomsskat
- forbrugsafgifter
- boliglån og boligsikring
- bibliotekskrav
- andre regninger og opkrævninger.
Inden der opstår restancer
På alle opkrævninger, du modtager fra Glostrup Kommune, står der, hvornår kravet skal betales (sidste rettidige indbetalingsdag).
Alle opkrævninger skal betales senest den sidste rettidige indbetalingsdag.
Hvis der ikke betales rettidigt, bliver der udsendt en rykkerskrivelse, som koster dig 250 kr. i gebyr
Når du modtager en rykkerskrivelse, skal du straks indbetale det skyldige beløb inkl. rykkergebyret. Hvis du ikke har mulighed for at betale hele beløbet på en gang, skal du kontakte Center for Borgerkontakt for en betalingsaftale.
Restancer, der ikke betales eller indgås aftale om, vil blive sendt til inddrivelsesmyndigheden SKAT med henblik på tvangsinddrivelse. Tvangsinddrivelse sker oftest ved udlæg i dine ejendele eller indeholdelse i din løn.
Se evt. under indbetalinger til kommunen, hvordan du kan indbetale din restance.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
Opdateret 22. august 2011
Top