Graveansøgning
For både offentlige og private fællesveje gælder, at du skal indhente vejmyndighedens tilladelse, inden opgravning i vejareal finder sted – det står i § 106 "Ledningsarbejder" i Lov om offentlige veje samt § 51 "Ledninger og opgravninger" i Lov om private fællesveje.
For gravning i veje, der administreres af Glostrup Kommune, skal der ansøges på WebGT-portalen. Bemærk, at du skal være oprettet som bruger på WebGT-portalen for at kunne søge elektronisk.
Afmærkning af gravearbejde skal følge gældende regler, i højre side findes et link til "Håndbog for afmærkning af vejarbejder m.m. med beskrivelser af, hvordan der afmærkes i forskellige situationer.
Ledningsoplysninger skal indhentes i Ledningsejerregistret LER (www.LER.dk)
Hvis du skal grave på statsvejene (Motorring 3, Frederikssundsmotorvejen og Jyllingevej), skal du søge gravetilladelse hos Vejdirektoratet.
Søg i god tid - normalt behandles graveansøgninger indenfor 8 dage, men i visse situationer kan behandlingstiden være længere, f.eks. hvis ansøgningsmaterialet er uklart eller der skal indhentes oplysninger fra anden part. Ved større gravearbejder vil der som regel også skulle foretages et vejsyn, inden arbejdet kan påbegyndes.
Spørgsmål vedrørende graveansøgninger og gravetilladelser kan rettes til Center for Miljø og Teknik på telefon 4323 6366.
Opdateret 23. november 2011
Top