Redegørelser til Udviklingsrådet i Region Hovedstaden

Udviklingsrådet for Region Hovedstaden

 

Som et led i kommunalreformen blev der i hver region oprettet et udviklingsråd, som skal følge og drøfte udviklingen på det sociale område og specialundervisningsområdet. Rådene er oprettet for perioden fra den 1. januar 2007 til udgangen af 2010.

 

Udviklingsrådet i Region Hovedstaden skal blandt andet med baggrund i kommunernes og Regionens årlige redegørelser til Udviklingsrådet om udviklingen på det sociale område og specialundervisningsområdet udarbejde en redegørelse til Undervisningsministeriet og Indenrigs- og Socialministeriet. 

 

Glostrup Kommunes redegørelse til Udviklingsrådet 

Glostrup Kommunes redegørelser vedrørende udviklingen i perioden fra 1. januar 2008 til 31. december 2008 bliver indsendt til Udviklingsrådet senest den 1. marts 2009. 

 

Senest samtidig med, at kommunerne sender redegørelsen til Udviklingsrådet, skal den sendes i høring hos handicapråd og brugerorganisationer. Kommunerne sender høringssvar til Udviklingsrådet med eventuelle bemærkninger. Udtalelser til Regionens redegørelse fra brugerorganisationer m.fl. sendes ligeledes direkte til Udviklingsrådet.

 

I Lov om Social Service fremgår, at redegørelserne skal offentliggøres på kommunens hjemmeside. Til højre kan du klikke på de forskellige dokumenter, der indgår i Glostrup Kommunes redegørelse til Udviklingsrådet for 2008.

 

Opdateret 14. april 2010
Top

Kontakt

Politisk Administrativt Center
Rådhusparken 2
Tlf.: 4323 6100